Dette er sket gennem mit liv.
Jeg blev født d. 21 november 1997. Og er blevet døbt Emma Elise Kring. Min Mormor og Morfar nåede jeg ikke at møde, de gik borte før jeg blev født. Men jeg har en fantastisk familie! Nogen dejlige søskende, en dejlig mor, en dejlig stedmor, og en dejlig far! Men ja, jeg har været igennem noget meget hårdt i løbet af de her år. Og det vil jeg så fortælle lidt om. Da det ikke er alle der kender hele min historie. I skal vide jeg håber virkelig ikke nogen af jer skal igennem det samme som mig! Alt gik jo fantastisk i dagplejen! Der fik jeg min deejligeste bedsteven nogensinde! Så mig og ham har været bedstevenner i omkring 13-14 år! Fantastisk! Og børnehaven gik faktisk også pisse godt! Så det hele startede da jeg begyndte på Skægkær skolen. Det gik jo godt i de første år! Men da jeg nåede 4 klasse, havde os piger i klassen det ikke særligt godt med hinanden, eller jo nogen af dem havde. Men vi var også et par stykker som hele tiden blev uvenner, hvor vi så sad og råbte kælling osv tværs over klassen hen til dem vi var uvenner med. Utroligt man kender de ord i sådan en alder. Men ja, drengene var jo også efter pigerene. Men sådan er det jo altid i de klasser der, det er ikke altid man kan være enig i alting. Men så da jeg skulle til at op i 6 klasse, skulle jeg flyttede hen på Balle Skolen. Så jeg gik et år om. Så det vil sige jeg har gået i 5 Klasse 2 gange. Men da jeg begyndte på den skole kunne jeg godt mærke jeg ikke var ligesom de andre. Jeg var mere moden.. Dengang gik jeg også med makeup, pigerene skulle altid spørge mig: Hvorfor har du så meget sminke på??'' Og der følte jeg virkelig de ikke kunne lide mig. Men det var ikke kun klassen, jeg følte mig ikke velkommen på den skole. Der var en dag i pausen der var en der slog mig med et baseball bat? Hvad sker der for det? Men heldigvis gik min storebror også på den skole. Og selvom mig og min storebror skændes rigtig meget dengang, så hev ham og hans venner da lige fat i ham der gjorde det. Og nej, det var ikke rigtig gjort, jeg skulle selv have sagt til drengen at han skulle stoppe. Men jeg vidste jo godt det ikke ville hjælpe. Så en af mine brors venner hev ham der drengen om i trøjen og sagde: Hvis du ikke lader Emma være, så tæsker vi dig'' Og jeg tænkte jo bare at det ikke var noget. Men det hele blev ved og blev. Så jeg gik der ikke engang i ét år før jeg flyttede tilbage til Skægkær. Men det var jo ikke i min gamle klasse jeg skulle ind i? Jeg var jo gået et år om. Men jeg skulle i klasse med min bedsteven, og det var jeg dælme glad for! Men igen, der følte jeg jo ingen af dem kunne lide mig? Jeg snakkede jo kun med min bedsteven, og 1 anden fra klassen. De andre var jo bare bekendte? Men jeg snakkede også med min gamle årgang. Men ja, så kom den tid hvor mig og min mor hele tiden skændes. Og jeg var jo ved at være teenager, så hun troede jo bare det var det. Men den dag vi skulle have taget skolefoto, der gik det helt galt! Mig og min mor kom og skændes igen! Hun smed mig ud, hun kunne ikke klare det mere.. Jeg brød helt sammen! Alle kom hen og spurgte mig hvad der var sket, jeg kunne næsten ikke tale så ked af det var jeg. Så jeg blev nød til at ringe til min far og fortælle ham hvad der var sket. Så da han havde fri fra arbejde hentede han mig. Vi pakkede mine ting og jeg flyttede hjem til ham. Det var der hvor alt blev helt sort for mig. Jeg stoppede med at gå i skole, kunne ikke klar alt det pres der! Både pågrund af den lange tur til skole, men også pågrund af det med min mor. Men efter nogen måneder begyndte min mor og jeg at snakke samme igen! Så jeg flyttede hjem til hende, men kunne stadig ikke gå i skole. Min mor og far kunne jo godt se der var noget galt. Og de ville heller ikke tvinge mig til at gå i skole. Jeg fik jo alt deres opmærksomhed i den tid. Og det kunne min storebror jo godt mærke. Så han blev jo også ked af det. Og snakkede med mine forældre om det. Så nu har han alt deres opmærksomhed. Det er det jeg føler lige nu. Men videre.. Jeg har lige fået Dianossen ADHD det vil sige Damp. Men lige siden min storebror har fået alt deres opmærksomhed har jeg bare haft det af helvedes til! Jeg flyttede på en ny skole. Hvor vi kun var piger i klassen. Det var dejligt! Fordi min veninde Tanja gik der også! Men der var stadig et problem. Jeg kunne ikke tage vores lære! Hun behandlede mig og Tanja som sine slaver. Og jeg råbte og skreg af min lære op til flere gange! Så en dag fik mig og Celina af vide der skulle begynde en ny dreng i Slusen. Det er den klasse der er ved siden af der hvor vi gik. Så mig og Celina aftalte jo at hvis drengen var lækker så skulle jeg score ham inden for et måned. Så vi gik ind og hilste på ham! Og waaaauw! Lige ved første blik var jeg solgt! Jeg var virkelig forelsket. Ham måtte jeg bare have! Men hvordan?? Men så skrev han en status på facebook hvor der stod der var ''juleaften'' inde i den tøjbutik hvor han var i praktik. Så skrev jeg at jeg nok skulle komme hvis jeg fik et par sokker. Det var så i orden skrev han. Og vi blev ved med at skrive. Indtil jeg loggede af, men jeg gav ham mit nummer. Så mig og ham skrev sammen det meste af aftenen indtil han gik i seng. Det skal lige siges han hedder Mikkel.. Men ja. Så kom dagen hvor der var det der ''juleaften'' i den der butik. Så mig og min ven Ole. Vi tog ind i byen og gik derind. I starten gemte vi os lidt, jeg var jo genert. Men så fik Mikkel lidt før fri, yay! Og der fik jeg også min gave, hæhæ. Men så da han havde fri så tog vi alle 3 hen på Mac D. Jeg tror vi sad der i omkring 1 time, hvis ikke lidt mere. Men så skulle Mikkel hjem. Så tog mig og Ole self også hjem. Men så senere på aften skrev mig og Mikkel sammen igen. Og jeg havde denne vidunderlige følelse i min mave!! Men jeg fortalte ham sandheden om at jeg var lidt vild med ham. Han sagde så at han også var lidt vild med mig. Så kom vi ind på et eller anden random emne. Et eller andet med jeg ville overfalde ham på skolen næste dag. Så skrev han at hvis jeg overfaldte ham, så kyssede han mig. Så jeg tænkte med samme bare at han skulle ned i jorden forhelvede! d-:. Næste dag sad mig og Celina udenfor og ventede på han kom. Han skrev en sms om at han var der om 2 minutter. Og der fik jeg den vidunderlige følelse i min mave igen!! Da jeg så ham, kunne jeg jo ikke styre mig selv. Så jeg løøøøøb jo bare han og hoppede på ham. Og der kom vores første kys! Mikkel og jeg var meget sammen. Han sov hjemme ved mig da jeg blev 14. Så kom han efter alle mine gæster var taget hjem. Og jeg fik den flotteste halskæde af ham! Jeg var lykkelig! D. 23 november 2011. Blev Mikkel og jeg kærester! Der var jeg også begyndt inde i Slusen. Så jeg gik i klasse med ham nu. Alt gik jo som det skulle! Jeg var virkelig lykkelig! Tror aldrig jeg har været så lykkelig før. Men det var kun den første uge.. Så begyndte vi at skændes rigtig meget! Vi slog op flere gange, men kom altid sammen igen! Men så rejste han til Canada i 3 uger. Det var virkelig hårdt selvom at vi stadig kunne cam over skype. Mens han var afsted sov jeg med en veninde. Vi var hjemme ved hende, og jeg mødte en masse nye mennesker! Men jeg dummede mig.. Det fortalte jeg også Mikkel da han kom hjem. Vi slog op igen.. Og jeg fandt ud af at han virkelig var min drømme dreng. Så jeg kæmpede virkelig for at få ham tilbage! Og jeg fik ham igen. Yay, jeg var lykkelig igen. Lige indtil den dag hvor jeg så han havde skrevet på Facebook. At han havde mødt sin ægte kærlighed på Odense banegård. Jeg brød i gråd. Mig og ham mødtes jo for første gang på skolen?? Men så skrev han om sin eks kæreste. De havde heldigvis ikke noget kørende. Men alligevel, det sårede mig utroligt meget! Især når han havde sagt til mig at han altid havde været så forelsket før, som han var i mig. Det vil jo sige han havde løjet mig op i fjæset. Jeg skrev til ham, og blev sur. Det skal lige siges at vi ikke kom sammen der. Men vi stadig havde noget kørende og var tæt på at komme sammen igen. Men så var det hele slut. Han kunne ikke mere. Og alt blev sort for mig. Jeg har grædt i flere dage nu. Han gav mig den kærlighed og opmærksomhed som jeg føler jeg ikke får af min familie. Han var alt jeg gik og manglede. Han lyste min verden op. Idag er mit smil falsk, det samme med mit grin. Folk siger til mig at han ikke er det værd, jeg ved det jo godt. Men alligevel, jeg har aldrig været så forelsket i en dreng før. Det er faktisk utroligt, for de fleste af mine venner kunne se at Mikkel og jeg virkelig var glade for hinanden! Det var vi også ja.
- Dette var så lidt om hvorfor jeg er så nede fortiden. Men i må havde en god dag! Senere skal jeg på date med Maria baben!*-:
